Súpueldhús

(Munur milli útgáfa)
Stökkva á: flakk, leita
(Ný síða: KJØBENHAVNS DAMPKJØKKEN Den store koleraepidemi i 1853 chokerede voldsomt og var i virkeligheden årsag til megen nytænkning i København. Og idéerne forplantedes hurtigt til p...)
 
Lína 1: Lína 1:
 +
Dampkjøkken  eða speiseanstalt
 +
 +
Súpueldhús í Kaupmannahöfn létu útbúa matmerki, messingplötur sem gestir notuðu til að kaupa mat.
 +
 
KJØBENHAVNS  DAMPKJØKKEN
 
KJØBENHAVNS  DAMPKJØKKEN
  

Útgáfa síðunnar 24. júní 2013 kl. 14:27

Dampkjøkken eða speiseanstalt

Súpueldhús í Kaupmannahöfn létu útbúa matmerki, messingplötur sem gestir notuðu til að kaupa mat.

KJØBENHAVNS DAMPKJØKKEN

Den store koleraepidemi i 1853 chokerede voldsomt og var i virkeligheden årsag til megen nytænkning i København. Og idéerne forplantedes hurtigt til provinsen. En nyskabelse var dampkøkkener, hvoraf det første, Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken åbnedes 11. november 1856 i Lille Regnegade 182 over gården, 1859 nummer­forandring til nr.7. I spisesalen var der plads til 75 personer ad gangen og ialt skulle man der kunne bespise 600 personer om dagen. Derudover udbragte man madportioner i særlige spande. Den daglige leder var ved starten commandersergent Johan Frederik Johansen, som senere oprettede et konkurrerende dampkøkken i Studiestræde.

Initiativtageren var Julius Hellmann, som året efter i 1857 endvidere stiftede Forsørgelsesforeningen Bikuben. Julius Hellman opfordrede i Fædrelandet 4.december 1855 til subskription af aktier i et dampkøkken og i løbet af 10 dage tegnedes for over 10.000 rigsdaler, hvoraf kongen, Frederik VII og grevinde Danner hver tegnede sig for 500 rigsdaler. Aktiekapitalen nåede ialt 18.100 rigsdaler. Fra 1858 gav dampkøkkenet større og større underskud, hvorfor man ved udgangen af 1864 var nødsaget til at indstille driften, da bygningen gik på tvangsauktion og aktiekapitalen var tabt. Dampkøkkenet i Lille Regnegade omdannedes senere til danselokalet Aftenstjernen. (Aftenstjernen er en gammel betegnelse - også anvendt litterært - for planeten Venus.)

Der oprettedes andre offentlige dampkøkkener på adresserne Overgaden oven Vandet 58 (gl.nr.176), Nørrebrogade 40 og Borgergade 69. Videre private dampkøkkener Studiestræde 24 (gl.nr.88) og Store Kongensgade 40 (senere dagbladene Fædrelandet og Information). Endelig dampkøkkener i Slagelse, Odense og Aarhus.

Set med nutidens øjne og antagelig også med datidens, har et besøg i et dampkøkken været en særpræget og ikke særlig oplivende fornøjelse. Beretninger lyder, at tallerkenerne bestod af fordybninger i bordene og at en madam rendte rundt med en stor bollesprøjte, hvormed hun fyldte tallerkener. Såfremt betaling ikke faldt prompte, sugede hun det serverede op i sprøjten igen. Herimod taler dog den kendsgerning, at der var billetkontor i gården og at man forinden skulle passere en labyrintisk spærreindretning.

Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken lod fremstille poletter, som gæsterne anvendte ved køb af mad. De er præget i Paris samme sted som adressejetons for S. M. Salomonsens efterfølger og poletter for Carl Ginderup, CG, Henrik Hansen, HH, Joseph Nathanson, JN, Borgergadens Dampkjøkken, Salmon et Cie, Paris og Göteborgs Ångkök. De beskrives hos Neumann 1872, men Neumann antages allerede i 1863 at have fået underretning om dem. Heimild http://www.danskmoent.dk/soemod/po/po6.htm

Tenglar
Nafnrými
Útgáfur
Aðgerðir
Flakk
Verkfæri